215 hold klar til storstævnet i Horsens
Tirsdag d. 26.08.2008
Tilmeldingen til søndagens Jyske 3-bold storstævne i Horsens har sprængt alle rammer. Hele 215 børnehold - fra U-7 til og med U-10 - er tilmeldt arrangementet, som begynder kl. 10.00.
Der er rekord-tilmelding til søndagens Jyske 3-bold storstævne på Bankager Stadion i Horsens.
Hele 215 børnehold er tilmeldt arrangementet, som er årets syvende af slagsen - og som denne gang gennemføres i samarbejde mellem FC Horsens, JBU og Jyske Bank.
Og det gør altså Horsens-stævnet til årets hidtil bedst besøgte på jysk grund.
Kampprogrammet for stævnet kan findes her.
http://jyske3bold.dk/staevner-og-tilmelding/horsens
Bemærk venligst, at de to ældste årgange er slået sammen, således at begge spiller fra kl. 14.00 til 16.00.
Et Jyske 3-bold storstævne er en særlig fodboldoplevelse for børn. Det skyldes bl.a., at hele miljøet omkring kampafviklingen er lavet som en by - nemlig 3-bold byen.
Samtidig spilles kampene på 14 små baner, som er omgivet af bander. Det betyder, at bolden ikke springer ud af spil, hvilket giver børnene mange boldberøringer og høj intensitet.
Der er stadig åbent for tilmelding til årets allersidste storstævne på jysk grund, nemlig i Aalborg søndag d. 7. september.
Tilmelding til dette stævne kan ske via nedenstående link.


