Fodboldfest i strålende vejr
Mandag d. 15.09.2008
Weekendens Jyske 3-bold storstævner i Borup og Rødovre blev en stor oplevelse for spillerne på de omkring 300 deltagende hold og for det talstærke publikum.
Der blev brugt masser af energi under kampene i Jyske 3-bold-stævnet i Borup. Foto: Jakob Fønss
Med solskin fra morgen til aften var rammerne perfekte til weekendens Jyske 3-bold stævner i Borup og Rødovre. Og de mange fremmødte spillere var klar til kamp, da de første kampe blev fløjtet i gang lidt over kl. 10 efter den fælles opvarmning.
Fodboldspillet var begge dage i centrum for begivenhederne, og der blev kæmpet og jublet til den store guldmedalje. Og naturligvis sluttede kampene i hver aldersgruppe af med en præmieoverrækkelse, hvor alle børn fik overrakt guldmedaljer.
Se flere billeder fra de to stævner i fanen billeder og omtale.
Se billeder fra Borup: http://jyske3bold.dk/billeder-og-omtale/billeder/borup
Se billeder fra Rødovre: http://jyske3bold.dk/billeder-og-omtale/billeder/roedovre


