Gaspedalen i bund i Galten


Tirsdag d. 24.08.2010

Jyske 3-bold Storstævnet i Galten i weekenden var begunstiget af godt vejr og glade fodboldbørn. I de kommende uger er der endnu flere Jyske 3-bold Storstævner på programmet.

Hvad sker der, når 290 jyske 3-bold-hold slippes løs i Jyske 3-bold Byen?

Man får et brag af en fodboldfest.

Det står krystalklart efter weekendens Jyske 3-bold Storstævne, hvor rekordmange fodboldspillere i årgangene U-6 til U-10 funklede af glæde og spillelyst.

Ros til Galten FS

Stævnekoordinator, David Kiær Nielsen, havde en travl dag i Galten, men var rigtig godt tilfreds med afviklingen.

- Vi havde lidt problemer med lyden i starten, men det tog alle med et smil, og der var rigtig mange positive tilkendegivelser, siger David Kiær Nielsen, som mener, at en stor del af æren for den gode afvikling skyldes godt arbejde fra arrangørklubben.

- Galten FS havde super styr på sagerne, lyder det rosende fra David Kiær Nielsen, som også kunne berette om perfekt Jyske 3-bold-vejr.

Deltag i Jyske 3-bold Storstævner

Der er stadig masser af pladser til sæsonens tre resterende Jyske 3-bold Storstævner i Aabenraa, Juelsminde og Spjald.

Det er som altid gratis at deltage, og der er guldmedaljer til alle børn.

Tilmelding foregår Her på siden, hvor du også finder mere information.