Over 200 hold klar til storstævne i Frederiksværk


Tirsdag d. 03.06.2008

Der bliver masser af liv på anlægget i Frederiksværk, når der søndag 8. juni spilles Jyske 3-bold storstævne fra kl. 10-18.

Op mod 250 hold er klar til kamp, når SBU i samarbejde med Jyske Bank afvikler Jyske 3-bold storstævne i Frederiksværk søndag 8. juni. Der lægges ud kl. 10-12 med kampe for U-5 drenge og U-8 piger, og herefter kommer der en ny årgang børn på de mange 3-mandsbaner hver anden time i løbet af dagen.

Som afslutning på kampene i hver årgang er der uddeling af medaljer til alle spillere og chance for at få taget et holdfoto.

Se stævneprogram: http://www.sbu.dbu.dk/news/newsShow.aspx?id=246794