Sidste storstævne er afholdt!


Torsdag d. 24.09.2009

Det sidste Jyske 3-bold Storstævne blev afviklet i søndags i Odense. Dermed har mere end 10.000 børn deltaget i de 15 storstævnerne.

Så takker Jyske 3-bold Storstævner af for i år – og vi vil gerne sige stor tak til de mere end 10.000 børn, der har deltaget. Det er fantastisk at der ved hvert stævne er en så god stemning og masser af glade fodbolddrenge og –piger. I fortjener alle sammen en guldmedalje – og det er jo lige præcis, hvad I har fået.

Vi vil også sige stor tak til forældre, venner og familie, der har besøgt stævnerne og bakket op om børnene i en positiv atmosfære – og ikke mindst til værtsklubberne, der stillede baner til rådighed og ydede en flot indsats for at få det hele til at forløbe perfekt.

Glæd dig til foråret 2010, hvor du her på siden kan få information om Jyske 3-bold Storstævner.

I næste uge vil vinderne af landskampbilletter blive offentliggjort her på siden - Har du stadig kuponen? Så skynd dig ind i din lokale Jyske Bank afdeling (senest den 28/9). Læs her om sidste års tur. http://jyske3bold.dk/jyske-3-bold/nyheder/jubel-i-parken-til-danmark-mal...

Vi ses!