De store tanker bag det lille spil


Ronaldo. Ronaldinho. Robinho. Kaka. De store ”brassere” kan noget helt særligt med bolden. Men før de blev store – da de var helt små – var det hele bare sjov og ballade i byens gader. I dag ved vi, at netop dét giver målbare resultater. For jo mere man rører bolden, jo bedre bliver man.

Få børn på en lille bane, enkle regler og fokus på boldglæde frem for resultater – det er opskriften på Jyske 3-bold, der kom på banen i 2005 som et samarbejde mellem de danske lokalunioner og Jyske Bank.

Nu er ”Holdninger og Handlinger” blevet nutid med stor opbakning fra klubberne og ikke mindst børnene selv.

Kort fortalt er Jyske 3-bold:

  • 3 mod 3 på en lille bane
  • Enkle regler
  • Ingen resultatregistrering
  • Fokus på leg og ligeværd, teknik og boldglæde